HOME TLAXCALA
The Translators’ Network for Linguistic Diversity
TLAXCALA'S MANIFESTO  WHO WE ARE  TLAXCALA'S FRIENDS   SEARCH 

SOUTH OF THE BORDER  (Latin America and the Caribbean)
IMPERIUM  (Global Issues)
THE LAND OF CANAAN  (Palestine, Israel)
UMMA  (Arab World, Islam)
IN THE BELLY OF THE WHALE  (Activism in the Imperialist Metropolis)
PEACE AND WAR  (USA, EU, NATO)
THE MOTHER CONTINENT  (Africa, Indian Ocean)

TYPHOON ZONE  (Asia, Pacific Basin)
WITH A K AS IN KALVELLIDO (Diary of a Proletarian Cartoonist)
STORMING BRAINS  (Culture, Communication)
UNCLASSIFIABLE  
TLAXCALAN CHRONICLES  
TLAXCALA'S REFERENCE ZONE   (Glossaries, Dictionaries, Maps)
LIBRARY OF AUTHORS 
GALLERY 
TLAXCALA'S ARCHIVES  

03/08/2020
Español Français English Deutsch Português Italiano Català
عربي Svenska فارسی Ελληνικά русски TAMAZIGHT OTHER LANGUAGES
 

  Oprør


http://www.opror.net/blog


   Retssagen mod
Foreningen Oprør

Københavns Byrets 6. afdeling:

Torsdag  3. december 2009  kl. 9.30-15.30
Mandag 7. december 2009   kl. 9.30-15.30
Fredag   8. januar 2010    kl. 9.30-15.30
Fredag   15. januar 2010  kl. 9.30.-15.30
Mandag  8. februar 2010  kl. 9.00 afsiges dom



Der er stormøde i Foreningen Oprør
Hver mandag kl. 19-21 i Solidaritetsbutikken, Griffenfeldsgade 41, Nørrebro
Dagsordenpunkter:
Forberedelse af retsagen.

Foreningen Oprør blev stiftet i 2004 og har i dag (Sept.2008) ca. 700 medlemmer. Foreningen blev dannet for at forsvare ytringsfrihed og demokrati. Oprør forsvarer specielt friheden til at udføre politisk arbejde og retten til at gøre modstand mod undertrykkelse og social uretfærdighed i Danmark - og i resten af verden. Derfor er foreningen Oprør modstander af ’krigen mod terror’. I stedet opfordrer Oprør til at være kreativ og frygtløs mod frygtens politik.

Ændringen af straffeloven i 2002, den såkaldte ’terrorpakke’, indskrænker grundlæggende demokratiske rettigheder. I 2006 vil regeringen indføre mere vidtgående tiltag. Det sker under påskud af terrorbekæmpelse, selv om eksperter og politikere er enige om, at mindre demokrati ikke forebygger terrorisme, snarere tværtimod.

Terrorlovgivningen giver politiet lov til at udspionere borgere og tjekke deres telefoner og computere. Det er begyndelsen til en politistat og et stikkersamfund. En af de alvorligste konsekvenser kan være, at vi begynder at censurere os selv, når vi arbejder politisk for at forandre samfundet. Så snart vi begynder at arbejde anderledes, formulere os forsigtigere eller helt tie stille for at undgå problemer, så har vi gjort os selv til ofre for ’krigen mod terror’. Ytringsfriheden reduceres til at gælde for dem, der er enige i regeringens politik.

Straffeloven betegner i dag aktiviteter, der kan skade eller påvirke stater eller internationale institutioner, som terrorisme. Da terrorpakken blev vedtaget i 2002, forsikrede justitsministeren alligevel at den kun ville blive brugt imod alvorlige forbrydelser.

Fire år med terrorlovgivning har vist noget andet: Terrorparagraffen er blevet brugt til at dømme organisationen Greenpeace for at droppe et banner fra Axelborg. Loven er blevet brugt til at kriminalisere dansk humanitært arbejde i Palæstina, og til at true danske tøjproducenter med fængsel. Terrorparagraffen er også blevet brugt til at censurere foreningen Oprørs hjemmeside og sigte et medlem af Oprør for terrorstøtte på baggrund af en udtalelse på TV.

Til gengæld sørger terrorlovgivningen for, at vold og mord, som stater eller transnationale selskaber står bag, ikke kan betegnes som terror. Terrorlovgivningen er med til at holde hånden over den alvorligste og mest udbredte form for terror, som tusinder af mennesker lider under mange steder i verden, nemlig statsterrorisme.

”Krigen mod terror” er ikke noget nyt fænomen, men en del af en længerevarende international proces, hvor sociale og politiske løsningsmodeller bliver trængt i baggrunden af magtanvendelse, kriminalisering og udvidede politimæssige beføjelser. De nuværende indskrænkninger i borgernes beskyttelse i forhold til statens sikkerhedsmæssige interesser er en del af denne proces. Den sikkerhedspolitiske regulering på alle niveauer øges i takt med økonomisk og socialpolitisk deregulering både på nationalt og globalt plan. Det skaber plads for øget tvang og magtanvendelse, og i sidste ende for militær magt, krig og besættelse.

Oprør tager skarpt afstand fra terrorisme, dvs. at true eller øve vold mod tilfældige og uskyldige mennesker for at skræmme befolkningen. Men ’krigen mod terror’, som den føres af USA’s regering, støttet af EU-landene, drejer sig ikke om at bekæmpe terrorisme. Den bruges af regimer verden over til at stemple politisk opposition som terrorister.

Men politisk opposition er ikke det samme som terrorisme. Heller ikke væbnet modstandskamp. Under 2. verdenskrig kæmpede danske modstandsfolk med våben i hånd mod nazismen. Dengang betragtede den danske regering modstandsbevægelsen som terrorister og forfulgte dem. For få år siden blev Nelson Mandela og frihedskæmperne i ANC i Sydafrika også kaldt for terrorister af apartheidstaten og dens vestlige allierede.

Undertrykte folkeslags ret til at gøre væbnet modstand mod undertrykkelse er anerkendt af FN. FN-resolution 42/159 om terrorisme, som blev vedtaget af FN’s generalforsamling i 1987, siger klart og tydeligt at: ”Alle folk (…) har en ukrænkelig ret til selvbestemmelse og uafhængighed. Deres modstand må betragtes som legitim; i særdeleshed nationale befrielsesbevægelsers kamp.”

Men retten til selvbestemmelse og retten til at slås for politiske rettigheder står for skud i disse år, også i Danmark. Under påskud af krig mod terrorisme forsøger den danske regering at kriminalisere danskere, der går åbent imod regeringens politik og imod indskrænkningen af demokratiske rettigheder.

Regeringen bruger frygten for terror og kaos til at slippe for at diskutere reelle politiske problemer, og til at vise symbolsk handlekraft. Det går ud over vores ytringsfrihed, og det går direkte imod den danske grundlovs §77, som siger at:

”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres”.

Ytringsfriheden er også indskrevet i FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948, som slår fast, at enhver har ret til at ”meddele oplysninger og ideer gennem ethvert meddelelsesmiddel, og uafhængigt af grænser”. Europarådets menneskerettighedskonvention af 1950 præciserer, at dette må ske ”uden indblanding fra offentlige myndigheder”.

Vi holder kun fast i ytringsfriheden ved at bruge den. Og vi udvikler kun demokratiet ved at insistere på det. Hvis her skal være plads til alle mennesker, er vi nødt til at kunne tale sammen på tværs af uenigheder. Dialog og kommunikation er nødvendige redskaber til at udvikle samfundet, og til at løse konflikter. ’Krigen mod terror’ handler dybest set om at afskaffe opposition og modstand gennem krig. Derfor er arbejdet for at forsvare ytringsfriheden og andre politiske rettigheder også et arbejde for fred.


 
 
 PRINT THIS PAGE PRINT THIS PAGE 

 SEND THIS PAGE SEND THIS PAGE

 
BACK TO LAST PAGEBACK TO LAST PAGE 

 tlaxcala@tlaxcala.es

PARIS TIME  13:56